Vallensbæk

Tømning af affald omkring jul og nytår

I forbindelse med jul og nytår vil der som sædvanlig være ændringer af afhentning af affald

Skraldemændene holder også jul og nytår, og derfor kan du opleve at få hentet dit affald en dag tidligere end normalt i ugerne 51 og 52. Der indsamles ikke affald den 24. og 31. december.

I perioden mellem jul og nytår, er det ikke muligt at modtage de faste tømmeadviseringer på sms.

Til boligselskaberne i Vallensbæk

I ugerne 51 og 52 indsamles der affald som normalt mandag til onsdag. Om torsdagen køres både torsdags- og fredagsturen. Viceværtsbestillinger som oprettes efter onsdag kl. 12 køres mandag eller tirsdag i næstfølgende uge.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Vestforbrændingens kundeservice på 7025 7060

Kommentarer