På tur i Børne- og Ungekulturugen
Fredag var borgmesteren på besøg rundt i kommunen for at se, hvad børnene har lavet i forbindelse med børne- og ungekulturugen.
Vestegnens Kulturuges tema ‘Naturens steder – stedernes natur’ har også dannet rammen for ugens børne- og ungekulturuge i Vallensbæk. I løbet af ugen har alle børn i Vallensbæks dagtilbud og skoler udforsket temaet gennem forskellige forløb.
Fredag var borgmester Henrik Rasmussen samme med Børne og Ungechef Kathrine Ersted Sørensen på tur rundt i Vallensbæk for at se, hvad børnene havde lavet i ugens løb.
På Pilehaveskolen havde 1. og 2. klasserne arbejdet med insekter og lavet bikasser, der skal udstilles i det som skolen kalder deres “akvarie”, som er et stort glasbur ved en af gangene, hvor naturen har fået lov at gro vildt. Mens 3. årgang har haft et forløb med Haiku-digte, der skal udstilles på det nye Parkbånd. Der blev også tid til at facetime med skolens 10. klasse, der var på tur ved Kalvebod Fælled for at passe køer som en del af deres ‘Jord til bord’-forløb.
På Torvet i Midt var daginstitutionerne Stien og Sommerfuglen samt dagplejen samlet for at slutte kulturugen af med fællessang. Vallensbæks mindste har blandt andet malet på sten, som nu er udstillet på torvet. Nogle fodspor afslørede også, at Trolden Tilde havde været forbi.
Turen blev rundet af på Egholmskolen, hvor 7. årgang var ifærd med at opføre deres opsætning af muscialen ‘Robyn Hood’.
Kommentarer