Kultur

Hold styr på pointene hos Vallensbæks fodboldgolfbane

Foto: Vallensbæk Fodboldgolf.

Pak blyant og papir væk og hold styr på pointene, når du spiller fodboldgolf, ved hjælp af en ny web-app.

Vallensbæks fodboldgolfbane er et oplagt sted at tage en dyst med venner og familie. Og som i en hver dyst er det selvfølgelig essentielt, at der er styr på pointene, så den rette vinder kan kåres.

Det arbejde er nu blevet endnu lettere, for Vallensbæk Kommune har nemlig udviklet en web-app, hvor du kan taste point ind for hver bane, og til sidst udregner app’en den samlede score.

Find web-appen via linket.

App’en er lavet af kommunens nye makerpilot i samarbejde med en tværgående tekniker. App’en er lavet på skolernes makerspaces.

”Ideen med makerspaces er netop, at teknologier er til for at løse konkrete hverdagsproblemer.

Det vi bygger og koder skal give mening for dem der bruger dem – og give nytte i hverdagen,” siger makerpilot Christoffer Dithmer og tilføjer: 

”Sådanne opgaver håber vi, at vores børn og unge bliver mødt af, når de benytter vores makerspaces, sådan at de via kreativitet og eftertanke kan finde på innovative løsninger på rigtige problemer.”

Kommentarer