Baldoni’s julecirkus kommer til Avedøre
Julen nærmer sig, og med den følger en af sæsonens mest magiske oplevelser, nemlig Baldoni’s Julecirkus, og traditionen tro gæster Baldoni´s julecirkus Avedøre.
Det sker lørdag den 18/11 og søndag den 19/11, begge dage kl. 15.00, hvor Avedøres borgere og besøgende har mulighed for at opleve den festlige begivenhed indendørs i Fægtesalen på Cirkusmuseet, Alarmpladsen 6 i Avedøre.
Baldoni’s Julecirkus er altid med nyt indhold og er mere end bare en forestilling; det er en samling af julens charme og cirkussets fortryllelse. Fra det øjeblik man træder ind, mødes man af duften af friske popcorn, candy floss, varm gløgg og lune æbleskiver samt synet af manegen, smukt dekoreret til jul. Publikum vil blive budt velkommen af de legesyge drillenisser, og spændingen stiger, når man overvejer, om julemanden mon gør sin entré igen i år.
Men ikke alt er traditionelt ved dette års julecirkus. Den talende julegris, Anton Antonius, har nemlig taget en uventet beslutning. Efter at have været nomineret som årets flæskesteg, har han besluttet at aflyse julemenuen og er nu fortaler for en vegetarisk jul. I år er også en ny figur med, det er selveste Pjerrot der er trukket i sit specielle julekostume, dette samt en række blændende artister, sikrer en unik og uforglemmelig oplevelse.
Forestillingen byder på to timer med magi, hvor du og din familie kan samles og dele julestemningen og for dem der har lyst til det, kan man få taget et billede med Julemanden og Nisseline.
Billetter er nu tilgængelige, og pladser kan reserveres på tlf: 20 86 60 10 hverdage imellem kl. 10.00-13.00, weekend imellem kl. 11.00-13.00 eller på www.julecirkus.dk. Gå ikke glip af denne forrygende juleoplevelse for hele familien.
Kommentarer