Der er tusindvis af ulovlige skilte, bomme, hegn, kæder og låger, som forhindrer vores adgang til naturen. Nogle er lovlige – mange er det ikke. De sidste seks måneder har Friluftsrådets kampagne Gå Nye Veje fået hundredvis af danskere til indberette barrierer, de møder i naturen. I denne uge blev adgangssag nummer 400 sendt videre til behandling i kommunerne.    

“Har du mødt et skilt, en bom eller en anden barriere i naturen, som du er i tvivl om er lovlig? Send det til Friluftsrådet og få hjælp til at vurdere sagen.” 

Sådan står der på kampagnesiden gaanyeveje.dk, og den opfordring har hundredvis af danskere fulgt.

For et halvt år siden skød Friluftsrådet kampagnen “Gå Nye Veje – stop skilteskoven” i gang for at få nedbragt det høje antal af ulovlige barrierer, der er i den danske natur. Derfor indeholder kampagnen muligheden for, at alle danskere kan registrere de barrierer, man møder derude – fra låger og hegn til skilte. 

Der er ifølge forskere fra Københavns Universitet op til 80.000 barrierer i vores natur, nogle er lovlige, men mange er det ikke. Den største gruppe er de såkaldte skræmmeskilte med tekster som “hunden bider”, “privat – ingen adgang”, “privat strand” eller adgang forbudt”. 

“Det er rigtig positivt, at så mange har fulgt opfordringen og gerne vil hjælpe os alle sammen med at få bedre oplevelser i naturen. Vi ved, at der er mange tusinde barrierer derude, så vi er glade for opbakningen”, siger direktør i Friluftsrådet, Winni Grosbøll.  

Det er de kommunale myndigheder, der afgør, om en barriere er ulovlig eller ej. Når Friluftsådet modtager en indberetning fra en borger, bliver der foretaget en vurdering af, om sagen er relevant, og dem der er, bliver sendt videre til behandling og afgørelse hos den pågældende kommune. 

Nogle sager er komplekse, hvorfor behandlingstiden kan være lang, men i denne uge rundede Friluftsrådet den milepæl, der hedder 400 sager sendt videre til myndighederne. 

“Vi vil gerne have mange flere sager, så jeg vil gerne opfordre alle til at blive ved med at registrere skræmmeskilte og -barrier i natren. Vores mål er at naturen skal være åben og tilgængelig i hele landet, så vi er tilfredse hver gang en ulovlige barrierer bliver fjernet fra naturen” siger Winni Grosbøll. 

Derudover står kampagnen ikke alene, vi er løbende i dialog med både lodsejere og kommuner. Men vi er i en situation, hvor der er behov for at få ryddet op – undersøgelser viser, at der er mellem 70.000-80.000 barrierer i naturen, det er for meget. Og mange ved ikke, at skiltene er misvisende, så der er behov for, at folk bliver gjort mere opmærksom på, hvad de må i naturen – og dermed også, hvad de ikke må. 

Skiltesager fylder mest

De 400 sager sendt videre til myndighederne er fordelt rundt om i hele landet, fra Bornholm til Nordjylland, og godt og vel 75 procent af dem er barrierer på privat jord, primært i det åbne land og i skove. 4 ud af 5 sager omhandler skilte. 

“Det er ikke overraskende, at så mange af de sager, vi har fået ind, er om skilte. Det er den type barriere, der er suverænt flest af i vores natur, og også den, der oftest skaber tvivl om, hvorvidt man egentlig må færdes der. Kampagnen her skal gerne på lang sigt munde ud i regelforenklinger på området, og at der er behov for det, viser de mange indsendte skiltesager tydeligt,” siger Winni Grosbøll. 

Kampagnen fortsætter indtil udgangen af 2022, så du kan stadig nå at hjælpe os med at stoppe skilteskoven ved at registrere de barrierer, du er i tvivl om.